Spring over navigation

Tag-arkiv: bluesfestival

Forever Yours, Forever Blue

Det’ sørme, det’ sandt, det bluefestival i morgen. I den anledning kårer vi hermed festivalens vært til Mr Blues forever and ever and ever – and ever ever? Yes.

Lenny, vi elsker dig. Send flere øl.

Juhuuuu!

Juhuuuu!

… og så ses vi ellers  i morgen til historiens hyggeligste* blues-event!

Muddy Trusser

*forudsat at ‘hygge‘ defineres som en følelse af selvhad, et pessimistisk verdensbillede udelukkende holdt i snuskede, grå nuancer og en karakteristisk og generel depressiv gennemsyring af alle indivdiuelle tanker og holdninger til alt i verden. Det bliver fedt!

Hvad du ønsker, skal du få – hvis Air kan forhandle det på plads
Nu har du chancen for let at påvirke den letpåvirkelige Air, som er Lennys Bluesfestivals booker.

Denne mand på bas - var det noget?

Denne mand på bas - var det noget?

Har du et særligt ønske til line-up’en på festivallen, kan du nemlig afgive det ved at kommentere på denne post. Air er med på en kigger, og ser han potentiale i det scenarie, som du beskriver, kan han hurtigt handle meget proaktivt og få en aftale i stand.

Altså: drømmer du om Nossers mundharmonika akkompagneret af Leffo på tamburin og Tarzan på slapbas – så er det slet ikke umuligt.

Vi ser frem til at få indblik i jeres bluesdrømme.

Udsigt over en blå planet

Udsigt over en blå planet

Blues er blues er blues – eller hvad?

Fremimod Lennys Bluesfestival kigger Jam-redaktionen lidt nærmere på de mange subgenrer inden for the mother goose of music, The Blues. Man skal nemlig være en særdeles lavpandet stodder, som ikke kan genkende en Fine Festival i en blindsmagning, hvis man tror, at Blues bare er Blues. Næ nej.

For at klæde festivalgæsterne ordentligt på til den store, blå dag, så de fx er i stand til at skelne en beskidt cityblues fra den mere muntre Memphis blues, kommer der med jævne mellemrum her på siden en gennemgang af udvalgte bluesarter. Til den ende har redaktionen allieret sig med en flok kyndige bluesbumser i Vejle i hvad der forhåbentlig bliver både et frugtbart og tørstigt samarbejde.

Men for nu at starte ved begyndelsen og få selv alle med på vognen, lægger vi i dag ud med en kort og kyndig genfortælling af bluesens historie:

Blues er en musikgenre, der opstod i USA. I lighed med andre folkelige genrer som westernmusik, oldtime og gospel var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte ligesom jazz og gospel bar prædikaterne “race records” eller bare “blues.”
De afrikanske slaver blev hentet til Amerika i 1600-1800-tallet, og under deres fortvivlede forhold opstod en ny musikform: En blanding af deres indfødte, atonale sang og den europæiske musiktradition. Musikken var stærkt påvirket af slavernes dårlige sociale og arbejdsmæssige forhold. Det var ikke tilladt at tale sammen, men da det tydeligvis gav en bedre arbejdsmoral, accepterede man at slaverne sang. I bomuldsplantagerne udviklede deres taktfaste råb “field holler”, der brugtes til at holde arbejdskadencen til for eksempel blues.
(kilde: crossroads-vejle.dk… ohyeah)

Glæd dig gasblå til næste afsnit.

Muddy Trusser

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.