Spring over navigation

Tag-arkiv: faccio

Faccio taler med Faccio

Bluesbroder Ol’ Humpin Faccio har snakket med Faccio, og aflægger her rapport til Bluesbloggen (det var simpelt hen for stærke sager til blot at føre en sølle og hensygnende tilværelse som ussel kommentar til historien forneden):

Rygterne løber løbsk, og Faccio taler med Faccio.
Faccio har talt med Faccio

“Jeg har snakket med Faccio, og desværre – han viser sig stadig ikke i offentligt rum endsige udtaler sig til diverse medier.

Men det lykkedes mig at få hældt lidt billigt solbærlikør på ham, og ud fra den snøvlende monolog han kom med, kan jeg bekræfte følgende:

* Faccio er meget stolt af at være tredje mand i Trusser og Tennedz’ projekt. Eftersigende skulle en jam-session være undervejs meget snart.

* Faccio spiller stadig på Stor Scene kl. 20.00 d. 14/2 sammen med Slaven & Air – det hverken kan eller skal der laves om på her. Faccio røbede endda, at han allerede har skrevet teksten til hitsinglen, som vil blive spillet til koncerten (men igen, Faccio var stiv, så tag det hele med et gran salt).”

Godt arbejde af den gamle snushane.

Vi arbejder nu naturligvis på at få bekræftet historien fra anden side.

Faccio-macho-man, I wanna be a Faccio-man

Efter  et voldsomt tilfælde af julefedme og nytårsblues genoptager Jam-redaktionen nu den ugentlige kåring af Mr Blues.

Via tophemmelig I.N.T.E.L.L.I.G.E.N.C.E. og smutveje i cyberspace er det lykkedes redaktionen at finde frem til følgende snapshot af den mystiske Faccio, der omtales i rygtehistorien forneden.

Faccio tager en tår blues-juice

Faccio tager en tår blues-juice

Vi ved ikke, hvem han er. Vi ved ikke, hvad han kan. Men vi vil frygteligt gerne se ham på Lennys Bluesfestival. Faccio er Mr Blues i uge 3.

Rygterne svirrer

Lennys Bluesfestivals udsendte muldvarp snuste i går aftes rundt i området omkring Nordbanegade i København N.

I en stuelejlighed blev en svag mumlen om the blues opfanget, og små brudstykker blev optaget af muldvarpens medbragte diktafon – lydkvaliteten er dårlig, fordi diktafonens knirkende håndsving mange steder overdøver den egentlige optagelse, men her er, hvad der helt tydeligt går igennem visse steder:

“…det er snart, manner. Allerede den 14. februar, og jeg…”

“…han er jo ingen John Mogensen, meeeen…”

“…men du lovede, og Faccio sagde også…”

“…si!”

“…bliver nødt til at øve mig, vi må aftale…”

“…men har jeg nu også tilstrækkeligt med the blues, er jeg nu også the blues?”

På dørtelefonen ud for stuelejligheden står der Kvistgaard, og Jam-redaktionen vover nu at konkludere, at Lennys Bluesfestival blandt andet vil byde på et tremandsorkester bestående af denne Kvistgaard, den omtalte Faccio og altså en tredjemand, som ikke er John Mogensen. Meeeen…

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.