Udsigt over en blå planet
Blues er blues er blues – eller hvad?
Fremimod Lennys Bluesfestival kigger Jam-redaktionen lidt nærmere på de mange subgenrer inden for the mother goose of music, The Blues. Man skal nemlig være en særdeles lavpandet stodder, som ikke kan genkende en Fine Festival i en blindsmagning, hvis man tror, at Blues bare er Blues. Næ nej.
For at klæde festivalgæsterne ordentligt på til den store, blå dag, så de fx er i stand til at skelne en beskidt cityblues fra den mere muntre Memphis blues, kommer der med jævne mellemrum her på siden en gennemgang af udvalgte bluesarter. Til den ende har redaktionen allieret sig med en flok kyndige bluesbumser i Vejle i hvad der forhåbentlig bliver både et frugtbart og tørstigt samarbejde.
Men for nu at starte ved begyndelsen og få selv alle med på vognen, lægger vi i dag ud med en kort og kyndig genfortælling af bluesens historie:
Blues er en musikgenre, der opstod i USA. I lighed med andre folkelige genrer som westernmusik, oldtime og gospel var der pladeselskaber i den tidlige pladeindustri, der fandt ud af at der var et publikum til denne musik og derfor indspillede den og udgav den i serier, som ofte ligesom jazz og gospel bar prædikaterne “race records” eller bare “blues.”
De afrikanske slaver blev hentet til Amerika i 1600-1800-tallet, og under deres fortvivlede forhold opstod en ny musikform: En blanding af deres indfødte, atonale sang og den europæiske musiktradition. Musikken var stærkt påvirket af slavernes dårlige sociale og arbejdsmæssige forhold. Det var ikke tilladt at tale sammen, men da det tydeligvis gav en bedre arbejdsmoral, accepterede man at slaverne sang. I bomuldsplantagerne udviklede deres taktfaste råb “field holler”, der brugtes til at holde arbejdskadencen til for eksempel blues. (kilde: crossroads-vejle.dk… ohyeah)
Glæd dig gasblå til næste afsnit.
Muddy Trusser
